Koncerter

Jeg elsker at optræde

Jeg elsker at optræde, gør alt for involvere publikum og give alle en god oplevelse –  altid med god tid til ‘Meet & Greet’ til mine koncerter! Her på siden kan du købe billetter til mine kommende head-liner shows med mit fantastiske band og se hvor jeg ellers popper op rundt om i landet.
 

2023 var et fantastisk år på livescenerne og jeg er så glad for at have haft muligheden for at spille så mange steder, i så mange byer og for så  mange mennesker. Helt speciel var min forårstour med mit helt fantastiske band & crew bestående af Unge Jens Michael Østergård (Artigeardit, Icekiid, Jimillian), Felix Diarra (Tobias Rahim) og Mads Ebbesen (Icekiid, Xander) & Jeppe Lyd (Artigeardit, Icekid, Danser med Piger) og vores lille tryllekunstner Eldorado. Det var den vildeste oplevelse og tusinde tak til alle jer der kom og gjorde Forårstour 2023 til en gigantisk fest – jeg håber at kunne gentage en lignende landsdækkende tour i efteråret 2024. Vi er gået i gang med planlægningen – jeg og mit band er fx. klar til VEGA den 16. oktober og vi sætter løbende flere spillesteder på. Til da kan du købe din billet til VEGA her: Billetter Mads Christian VEGA 16.10

Og tusinde tak til jer, der var med til at fylde salen og ønske god jul, da jeg med mit verdens sejeste band spillede årets sidste koncert på Hotel Cecil den 7. december!  Udsolgt show med Mads Christian & band i stærkeste opstilling, jer i publikum i topform og det nye merch blev revet væk under meet & greet. Jeg glæder mig til at opleve lignende øjeblikke i året der kommer, og til at se jer alle derude!