Koncerter
Jeg elsker at optræde
Jeg elsker at optræde, gør alt for involvere publikum og give alle en god oplevelse – altid med god tid til ‘Meet & Greet’ efter mine koncerter! Jeg annoncerer primært mine kommende shows på mine sociale medier, hvor du i god tid kan få info om, hvor jeg popper op næste gang – enten solo eller med mit fantastiske band.
Sæsonen 2026 er nu i fuld gang, og vi skød foråret i gang med en headliner på Bakken, og har siden spillet til en lang række arrangementer rundt i landet. Skal vi fremhæve et par stykker af disse, må det være ‘Sidste Skoledag’ i Odense med 3000 publikum sammen med bl.a. Mille og ICEKIID, ‘Level Up’ for 500 konfirmander på Posten og Helsingør Karneval med bl.a. Omar. Helt specielt var det også at spille til broløbet ved åbningen af den nye Storestrømsbro samt til by- og sommerfester i Gentofte, Lunderskov, Jægerspris, BSG Brøndby m.fl.
Sensommeren bringer os et par gange til Jylland bl.a. til Vorbasse Marked (17.07), Musik Under Bøgen (25.07 Odder), og har vi i august Crazy Night Faxe (07 .08), Dannemare Festival (08.08) og Søholm Musikfest (22.08), før vi går ‘indendørs’ med koncerter på skoler og for idrætsforeninger.
Følg også med på instagram @madschristianlyhne og FB for nyheder om koncerter rundt om i landet – og så ses vi helt sikkert derude!
Har du forespørgsler om shows, eller booking af Mads Christian kontakt gerne allan@madschristian.rocks, så sender vi dig i den rigtige retning.